Når du besøger
Montra Hotel Sabro Kro
har du mange muligheder.
Vores beliggenhed på landet lidt udenfor Århus giver masser af plads, lys og luft. I har mulighed for at gå en tur i vores have, nyde freden på terrasserne eller spille petanque. Børn (og voksne) kan vælge mellem forskellige udendørs spil eller lege på legepladsen.
Vi har et fint udstyret motionsrum med løbebånd, cykel, crosstrainer, gymnastikbold og håndvægte. Rummet ligger på 1. sal med god udsigt.
Vores bar er døgnåben og byder på et godt udvalg af øl fra det lokale bryggeri Wintercoat, gode drinks, velbrygget kaffe eller en god sandwich.
I kælderen har vi vores "slyngelstue" med sofaarrangementer og billardbord. Her er der også en stor skærm, så man kan se eksempelvis fodbold sammen.
Vores vinkælder er på 72 kvadratmeter og giver mulighed for vinsmagning, drikke velkomstdrink eller afholde et lille uformelt møde.


